Livs side

Vi savner dig morfar!

Vi savner dig morfar!

Jeg er yngste datter af Sven, og jeg var 38 år gammel, da min far døde. Da Sven blev syg, var jeg ved at afslutte min uddannelse som designer, på det kongelige Danske Kunstakademis skole for design (Danmarks Designskole) men indså jeg at jeg var nødt til at holde en orlov, grundet min fars sygdom. Samtidig opdagede jeg at jeg, at jeg ventede lille Amanda. I 2014 fik jeg så endelig min kandidatgrad, og ville bare ønske, at min gamle hippie-far have været der for at overvære min “brøl” mod kønsrollerne 😀

Amanda kom til verden d. 23 juli 2012, midt imellem Tove og Svens fødselsdag, og det var Sven der kørte os på hospitalet den dag. Hun er en dejlig og glad lille unge. Jeg er glad for at Sven nåede at lære hende lidt at kende, inden han døde, blot 2 1/2 måned senere. Han havde meget glæde af hende til sidst – da svulsten i hjernen ødelagde hans kommunikationscenter, kunne han stadig kommunikere med Amanda, som grinede af de fjollede ansigter og pludrelyde han stadig magtede at lave til hende.

Udover Amanda har jeg Karl-Emil (født d. 8. december 2000) Han er meget glad for at spille musik, på den måde slægter han sin morfar på. Den dag Amanda blev født, tog morfar ham med ned i en guitarbutik og købte den fedeste “spade” til knægten. Karl-Emil elsker sin guitar overalt på jorden, og det er hans kæreste eje fra morfar. Karl-Emil drømmer om at blive musiker og far, du er en stor inspiration for ham.

Far, jeg savner dig så uendeligt meget, men håber at vi mødes et sted på den anden side af døden. Der er så meget jeg gerne ville have fortalt dig, og så meget jeg føler vi ikke fik tid til at sige til hinanden, og opleve sammen. Igennem denne hjemmeside, håber jeg på, at du vil blive husket som den dejlige varme og loyale far/mand du var, og jeg ved at du sidder et eller andet sted derude, og holde øje med hvordan vi har det 🙂

Jeg elsker dig!

Det var meget mod din vilje
Alligevel fik du ram på mig
Det er værst at være den efterladte
Når nogen rejser deres vej

Og selv om du er væk for altid
Så vil jeg ikke græde mere
Jeg vil lade som om du lever
Og har det godt nok
Der hvor du er

Er der nogen I himlen
Der kan elske dig?
Ligeså meget som jeg gjorde
Nogen der får dig til at grine ligeså meget som jeg?
Jeg håber bare du har det godt deroppe
Og at de andre de kan se, hvor dejlig du er
Håber bare, at du når det
Alt det, du ikke nåede her

Har du fået dine vinger
Sidder de nu godt nok?
Og kan du flyve rundt I luften
Medc de andre I din flok?

Og jeg ved, at du er optaget
I det store englekor
Og at du synger endnu smukkere
End vi har hørt her
På vores jord

Men er der nogen I himlen
Der kan elske dig?
Ligeså meget som jeg gjorde
Nogen der får dig til at grine ligeså meget som jeg?
Jeg håber bare du har det godt deroppe
Og at de andre de kan se, hvor dejlig du er
Håber bare, at du når det
Alt det, du ikke nåede her

Se de positive sider
Du har ingen fjender mere
For bitterhed og nederlag
Findes bare ikke dér

Tænk hvor ofte du blev ydmyget
Af folk som ingenting forstod
Du ville ha’ at jeg sku’ tilgive
Og jeg prøver
At gøre det nu

Men er der nogen I himlen…