18. juli – Der er muret to nye køkkenvinduer op og isat tre nye vinduer. Lyst skal det være. Som det ses er vinduerne sat i ydermuren inden der er lavet vindueshul i bagmuren.
20. juli – Så skal der til at ske noget. Først er der lige et par mure og en skorsten der skal fjernes.
26. juli – og så skal gulvet brækkes op og graves 40 cm ned.
27. juli – og så pludselig springer tæringen på vandrøret op ( Lidt panik) så vi må hidkalde Århus Kommunale Værker for at lukke helt af for vandet. Så er det godt med flinke naboer som kan levere vand i de 3 dage der går inden vi får et firma til at “skyde” et nyt vandstik ind til os. Så nu har vi selv en udendørs vandhane, hvor vi kan hente til vores daglige forbrug.
28. juli – Badeværelset får samme tur som køkkenet: ned med fliser, op med gulvet, ned i 50 cm’s dybde. Der skal jo lægges gulvvarme ind.
SÅ ER DET SLUT MED AT KOMME PÅ TOILET OG I BAD DE NÆSTE 2 MÅNEDER.
29. juli – Kloakrørene frilægges.