Barcelona
Efter nervepirrende kø på den tyske autobahn p.gr. af en ulykke, der forsinkede os 3½ t. nåede vi flyet i sidste sek. fra Hamborg til Barcelona

På pladsen foran katedralen: hver søndag klokken tolv danser de lokale deres traditionelle catalanske dans, Sardana, der symboliserer frihed og uafhængighed.

Vi tog 2 dages turistbusrundture i byen, mandag og tirsdag. Tirsdag var den eneste dag, hvor vi havde en smule bygevejr. Alle andre dage havde vi skyfri himmel med 20 – 23 grader – fantastisk og helt unormalt for oktober måned.

Vi ville absolut se nogle af de fantastiske bygninger, som arkitekten Gaudi har tegnet i sin helt egen stil, bl.a. denne boligblok, Casa Mila.

Byens tyrefægterarena er nu lukket. I stedet er man ved at omdanne den til et stort indkøbscenter. Her har man fjernet indmaden men understøttet facaden, som skal bibeholdes.

Ved den smukke havn så vi, hvordan folk fodrede i hundredevis af fisk, med gammelt brød eller ikke-solgt fastfood.